top of page

DEN MAGISKE SKOLE

ET magisk ROLLESPIL FOR BØRN fra  7-13 år

Hvad hvis nogen fortalte dig, at der fandtes et sted, hvor snedige magikere og mystiske bæster kunne gøre drømme til virkelighed?

et sted i brønshøj finder du hvad du søger...
velkommen til DEN MAGISKE SKOLE!

Vær opmærksom på:

at man skal være medlem af foreningen for, at kunne tilmelde sig Den Magiske Skole – men første spilgang giver 100 kroners rabat, hvis man fremviser kvittering for sit medlemskab. Man kan tilmelde sig foreningen her:
http://juniorrollespil.dk/bliv-medlem/

Hvis man er medlem og ikke kan se aktiviteten, så dobbelttjek om man er logget ind. Foreninglet er ikke helt tydelig i det.

 

Spilgange i 2023

50 deltagere / hver måned / 200 kr
rollespilsfabrikken, brønshøjvej 17-brønshøj

Rollespillet

 

Den Magiske Skole er et rollespil der foregår i en magisk verden - lidt som i Harry Potter. Det betyder dog ikke, at du kommer til at spille Harry, Hermione, Ron eller nogle af de andre, og der er heller ingen Voldemort.

Du kommer i stedet til at spille en elev på den gamle magiskole Mimers Brønd, som ligger i København. Her er hverken Gryffindor eller Slytherin, men i stedet Hus Særimner, Hus Fenris, Hus Munin og Hus Nidhug.

skolen

 

I vores rollespil er der undervisning i forskellige slags magi, mystiske monstre i kælderen og ondskabsfulde skurke, der lurer i skyggerne. 

Der er kamp mellem de forskellige Huse, og Bragehornet skal uddeles til de bedste studerende. Der er også eksamener der skal bestås, mysterier der skal opklares og kriser der skal overvindes. Og meget meget mere!

Til børn

 

Ligesom Hogwarts har de fire huse du kender fra bøgerne og filmene, så har Mimers Brønd sine egne huse, som alle er med i. Du kan læse mere om husene og deres traditioner længere nede på siden.

Du kommer også til at have forskellige fag på skolen - alt fra fra Alkymi, Etiktrylleri og Bæstologi til træning i magiske dueller.

Udover undervisningen i fagene er der selvfølgelig Dragebold på skemaet, og når du ikke er til timer er der en hel skole af andre elever at snakke med!

Til forældre


Som forælder kan du vælge at spille med i rollespillet sammen med os voksne, som står for turen, eller du kan vælge at holde fri og forlade slottet mens børnene spiller rollespil.

 

Forældreroller kan være alt fra professorer der underviser og spøgelser der vandrer hvileløst rundt til monstre i fangekælderen og sure pedeller, der patruljerer skolen.

Alle er velkomne til at lege med, men det kræver, at vi har talt sammen på forhånd.

Er du interesseret i at lege med, så skriv til os!

RollerNE

Til Den Magiske Skole  spiller du elev på den magiske skole Mimers Brønd. Inden spillet starter hjælper vi dig med at lave en rolle og udvikle din rolle fra gang til gang. På en måde som du synes er sjov!

Du må altså selv om du er en god ven, en fæl drillepind eller en doven skiderik, og om du bruger dit eget navn eller et helt andet. De ting der sker i rollespillet tæller selvfølgelig ikke i virkeligheden - det er trods alt din rolle, der gør tingene, og ikke dig!

Så tør du træde ind i magiens verden?

ReglerNE

Den Magiske Skole har et sæt meget simple regler, som vi spiller efter. Hver spilgang forklares reglerne, så alle er med på hvad der foregår. Der er jo trods alt ingen af os som kan magi i virkeligheden, så derfor må vi være enige om hvordan vi leger!

For dig, der har spillet rollespil før, skal det siges, at reglerne til vores rollespil er meget simple og nemme at lære. Og har du ikke spillet rollespil før er det endnu bedre - så har du ikke andre regler du skal glemme!

KampagneN


Hvert eneste rollespil i serien om Den Magiske Skole kan spilles alene, og du behøver ikke have været med før for at få en god oplevelse. Historien skrider dog hele tiden fremad, og hvis du har lyst må du gerne deltage hver måned.

For at sikre, at dem som gerne vil spille hver gang får muligheden for det, har vi en særlig "hemmelig" tilmelding om aftenen efter hvert rollespil, så dem, der var med tidligere på dagen kan sikre sig en plads.

Spørgsmål

Den Magiske Skole bliver arrangeret af et hold erfarne, voksne rollespillere fra Rollespilsfabrikken. Det betyder, at de kan hjælpe dig hvis du har spørgsmål - både til det her rollespil eller til rollespil generelt. Og spørg bare løs - de ved en hel del.

Har du spørgsmål før spillet, så kan du skrive til vores hovedarrangør Frederik på

 

fm.nissen@gmail.com

SÆRIMNER

 

Stifter: Thormod Stentryne

Symbol: Grisen
Værdier: Stolte & Stædig
Farve: Rød


Huset Særimner har en lang historie. Det blev stiftet af vikingekongen Harald Blåtands dygtigste stridsmagiker, den barske Thormod Stentryne.

Medlemmerne er kendt for aldrig at give op overfor modstand, og for hjælpsomhed overfor deres venner. Det forpligter at være en del af skolens ældste hus, og hus Særimner holder på traditionerne og lærer gerne fra sig, også til dem der måske ikke er så interesserede.

FENRIS

 

Stifter: Ulf Hvide
Symbol: Ulven
Værdier: Ambitiøs & Kløgtig
Farve: Hvid

Huset Fenris en kendt som dem, der vil det hele. Også når de må gå lige til kanten af hvad der er tilladt. I Hus Fenris er mestre i at ligge komplicerede planer, og gennemtænke alting før de gør noget.

Mange tidligere medlemmer har vigtige poster i den magiske verden, og de forventer sig meget af de unge fra Hus Fenris.

MUNIN

 

Stifter: Maren Ravn
Symbol: Ravnen
Værdier: Målrettet & Nysgerrig
Farve: Sort

I Hus Munin har medlemmerne altid stillet de store spørgsmål, og søgt efter svar på verdens dybeste hemmeligheder. De er kendt for at have en stor viden, og for altid at stille spørgsmål ved den måde tingene hænger sammen på.

En sag skal altid ses fra så mange sider som muligt, mener medlemmerne fra hus Munin, og det gør dem både gode til at lave og løse konflikter mellem andre.

NIDHUG

Stifter: Margrethe I
Symbol: Ormen

Værdier: Viljestærk & Vis

Farve: Guld

Margrethe d. 1 er den eneste magiker der har regeret over Danmark. Hun stiftede Hus Nidhug som et samlingssted for magikere, der ville bruge deres kræfter til at skabe noget stort i verden.

Husets medlemmer er kendt for at være gode til at skabe venner, og få folk til at samarbejde. Nogle synes måske også at medlemmerne blander sig i ting, der ikke vedkommer dem. Men for Hus Nidhug er ingen pris for lav, for en bedre verden.

EN TYPISK DAG

I bedes venligst dukke op tidligst kl 10:30.

10.30 - 11.00 Indtjek
11:00 - 11:15 Workshops og briefing
11:15 - 13:00 1. del af spillet
13.00 - 13.30 Frokost (Husk madpakke)
13:30 - 16:15 2. del af spillet
16.15-30 - Afhentning og farvel

DATOER i 2023
21. januar
18. februar
18. marts
15. april
13
. maj
17. juni

- Sommerferie -

ROLLESPILSFABRIKKEN

Rollespilsfabrikken er Danmarks største rollespilsforening og blev i 2016 kåret som årets ungdomsforening af DUF.

Foreningen specialiserer sig i børne- og ungdomskampagner, men arrangerer også større rollespil til alle målgrupper.
 

Læs mere om Rollespilsfabrikken her

ORKERNE KOMMER

”Orkerne Kommer” er støttet med 3 millioner kr af Nordeafonden og skal afvikles af Danmarks største rollespilsforening Rollespilsfabrikken.
 

Projektet skal styrke rollespilsmiljøet over hele Danmark, så tusindvis af unge kan deltage i sunde og kreative udendørs aktiviteter sammen med andre.

Læs mere om projektet her

bottom of page